TAK, fordi du viser interesse for mine events i Loaderiet i Rødovre.

Leanna Maya - Nærvær & Healing i Loaderiet
Leanna Maya - Magisk Mandag i Loaderiet

Nærvær & Healing

Kom ned i Loaderiet og nyd en times ro til dig. En time, hvor du kan slappe af og mærke indad. En time uden at gøre, men blot væren.

Nærvær & Healing er en time med dels guidet healings-meditation og dels en lille dele-runde, hvor vi taler om det, der kom op i løbet af healings-meditationen.

Med flere forskellige healingsuddannelser på cv’et samt evnen til blot at være “at service” og downloade den type healing samt eventuelle kanaliserede budskaber, en modtager har brug for, så er det svært at sætte selve healingen i en bestemt kasse.

Jeg kan dog fortælle, at en times Nærvær & Healing er ligesom fjernhealing – bare live. Dvs., at der ikke vil være berøring under healingen. Rent praktisk ser en time sådan ud:

❤️ Jeg tuner på forhånd ind i mit healingsfelt samt sætter mig selv fuldkommen til rådighed for det højeste bedste for alle deltagere. Dette healingsfelt vil være aktivt og til rådighed for alle under denne time.

🧡 Vi sidder alle i en cirkel i vores eget personlige space. Alle deltagere sidder på hver sin medbragte pude (eller lægger sig ned på en medbragt måtte/et medbragt tæppe).

💚 Alt efter min vejledning fra min guider vil jeg guide en healings-meditation. Det kan være en kropsscanning, en hjerteåbnende meditation, en fantasirejse eller noget helt andet. Jeg stiller mig blot til rådighed og lader mig guide.

💜 Efter healings-meditationen kommer vi tilbage til rummet og tager en lille snak om, hvad der kom op undervejs. Måske I havde nogle særlige oplevelser? Måske I undrer jer over noget? Måske der er kommet budskaber til jer fra mine guider? Vi runder lige oplevelsen af sammen – og i fuld fortrolighed.

💙 Vi takker af og går ud og møder dagen med god energi. 

Tag gerne en notesbog og en kuglepen med. Der kan dukke gode ideer og indsigter op, du gerne vil huske senere.

Al tilmelding foregår via Loaderiets hjemmeside her…

Har du nogle spørgsmål til mig, så kontakt mig via kontaktformularen her…

Magisk Mandag

Forestil dig at begynde ugen på allerkærligste vis med blid bevægelse, meditation, ceremoniel cacao og healing i et støttende fællesskab med andre kvinder.

Magisk Mandag er en let udgave af cacao ceremoni, hvor vi sammen skaber et støttende rum til at mærke indad og give opmærksomhed til det, der rører sig lige nu i vores liv. Opmærksomhed til det, vi ønsker mere af eller længes efter. Opmærksomhed til vores indre visdom og power.

Rent praktisk kan disse to magiske timer se sådan ud:

❤️ Jeg tuner på forhånd ind i mit healingsfelt samt sætter mig selv fuldkommen til rådighed for det højeste bedste for alle deltagere. Dette healingsfelt vil være aktivt og til rådighed for alle under disse timer.

🧡 Vi sidder alle i en cirkel i vores eget personlige space. Alle deltagere sidder på hver sin medbragte pude.

💚 I halvanden times tid vil der være en afveksling mellem bevægelse, tid indad, som fx en kort meditation eller visualiseringsøvelse, samt nydelse af den ceremonielle cacao. Jeg stiller mig blot til rådighed og lader mig guide.

💜 Efter denne lette cacao ceremoni kommer vi tilbage til rummet og tager en lille snak om, hvad der kom op undervejs. Måske I har fået en ny indsigt? Måske I har lyst til at sætte en intention for den kommende tid? Vi runder lige oplevelsen af sammen – og i fuld fortrolighed.

💙 Vi takker af og går ud og møder dagen med god energi. 

Tag gerne en notesbog og en kuglepen med. Der kan dukke gode ideer og indsigter op, du gerne vil huske senere.

OBS!!! Er du gravid eller tager du anti-depressiv medicin rådes du til at drikke mindre cacao, end du normalt ville gøre. Men lad det ikke holde dig tilbage. Vi kan sagtens lave noget lækker te i stedet for. Bare skriv til mig, hvis du har behov for te i stedet for cacao.

Al tilmelding foregår via Loaderiets hjemmeside her…

Har du nogle spørgsmål til mig, så kontakt mig via kontakformularen her…

 

 

Vil du date dig selv - workshops

Vil du date dig selv?

♥ Har du også været på et hav af dates, som aldrig blev til mere?
♥ Er du begyndt at miste håbet om at finde den rette partner for dig?
♥ Giver du dig selv skylden når en date går galt
♥ Pleaser du din date, overskrider du dine egne grænser ?

Hvis du gør, som du altid har gjort, opnår du også de resultater, du altid har opnået, så er du frisk på at prøve noget nyt? For så vil vi gerne invitere dig indenfor til 4 lækre workshops, hvor vi sammen inspirerer hinanden, udvider vores perspektiver og bliver klogere på os selv og alt det her med dating 🙂 🙂 🙂

Kan du genkende dig selv i nedenstående?

♥ Du vil gerne blive mere bevidst om dit fundament for det kærlighedsliv, du gerne vil skabe.
♥ Du vil gerne blive mere bevidst om, hvordan du ubevidst modarbejder dine ønsker.
♥ Du vil gerne blive bedre til at stå ved dig selv i samspillet med dine dates?
♥ Du vil gerne blive bedre til at tiltrække dates, der matcher dig.

Så kom og leg med.

På vores 4 workshops stræber vi efter lige mange kvindelige og mandlige deltagere, da det giver en god balance. Vi vil skabe et trygt rum for både kvinder og mænd, så vi sammen kan udforske både indre dialoger og ydre samspil i mødet med det modsatte køn. Du vil altså gå fra vores workshops en smule klogere på dig selv, og du vil have lært nogle andre skønne mennesker at kende undervejs.

D. 15.09.2020 kl. 18.20-21: SE DIG SELV I SPEJLET
Her kigger vi på de positive og negative skyggesider, som ubevidst spiller ind på alle vores valg i forhold til at date. Når vi finder gaven i vores skygger, mindskes deres indflydelse på vores valg.

D. 13.10.2020 kl. 18.30-21: GRÆNSELAND
Her møder vi egne og andres grænser med nysgerrighed. Vi dykker lidt dybere ned i dem, så vi alle bliver bedre til at stå ved os selv og til det med gensidig respekt i mødet med et andet menneske.

D. 10.11.2020 kl. 18.30-21: HVORDAN TILTRÆKKER JEG DEN RETTE PARTNER
Her er vi nysgerrige på værdier, forventninger, succeskriterier, tjeklister, faldgruber osv., der påvirker fundamentet for vores kærlighedsliv, og dermed også påvirker os i forhold til at gå på date.

D. 08.12.2020 kl. 18.30-21: GØR DET LET AT GÅ PÅ DATE
Vi afslutter denne lille række af workshops med masser af inspiration til, hvordan vi alle kan bringe endnu mere god energi ind i vores datingliv – og dermed bringe endnu mere god energi til hinanden.
På alle workshops vil der være oplæg, debat og små praktiske øvelser. Vi glæder os til at se jer.

PRISER – OG MULIGHEDER FOR RABAT:
Pris pr. workshop: 375 kr. pr. workshop. Hvis du tager en ven, kollega, nabo e.l. af det modsatte køn under armen og tilmelder jer sammen, får I begge 20% i rabat i rabat og kan derfor deltage for 300 kr. pr. person.
Du kan også investere i alle 4 workshops fra starten af. Herved opnår du 20% rabat, så prisen er: 1200 kr. Tilmelder du dig sammen med den der ven, kollega, nabo e.l. af modsatte køn, opnår I begge yderligere 20% rabat, så prisen er 960 kr. pr. person for alle 4 workshops.

OBS! OBS! OBS!
Din plads er først sikret, når vi har registreret din betaling. Gå ind på begivenhederne på facebook her og skriv til os her på messenger for tilmelding og tlf.nr. til mobilepay. Eller kontakt os via kontaktformularen her…

Om Leanna:
47 år. Måske – måske ikke – single… Har en del erfaring med at få det bedste ud af datinglivet.
I sit virke er Leanna healer, spirituel mentor, medium samt passioneret facilitator af workshops, der rykker mennesker tættere på dem selv og deres kerneværdier i livet.
Læs mere om mig her på hjemmesiden eller gå ind på min facebookside her…  

Om Lars:
Har en del erfaring med at date, single, 53 år.
Derudover er Lars uddannet som sexolog, åndedrætsterapeut og mindfulness instruktør samt et hav af kurser med egenudvikling, meditation og coaching.
Læs mere om Lars på hans facebookside her eller på hans hjemmeside her…